Leita Ý frÚttum mbl.is
Embla

Mun norskt genaregn ey­ileggja Ýslenska laxinn?

Mun norskt genaregn ey­ileggja Ýslenska laxinn?

Greinin var birt Ý FrÚttabla­inu og ß vefnum visir.is.

═ fyrra voru framleidd um 8.000 tonn af eldislaxi hÚrlendis. Hugmyndir eru um margfalda framlei­sluaukningu, Ý 60.000 til 90.000 tonn ß ßri. Til samanbur­ar er um helmingur eldislax ß heimsvÝsu (um 1,3 milljˇnir tonna) framleiddur ß hverju ßri Ý Noregi. E­lilegt er a­ horfa til reynslu Nor­manna og kanna hvort og hvernig byggja mß upp laxeldi hÚrlendis, ■vÝ fjßrhagslegur ßvinningur vir­ist umtalsver­ur. ╔g tel mikilvŠgt a­ sko­a einnig umhverfisßhrif eldis. Nor­menn komust fljˇtt a­ ■vÝ a­ laxeldi hefur neikvŠ­ umhverfisßhrif, og ber ■ar helst a­ nefna mengun umhverfis, laxal˙s og erf­amengun. Hi­ sÝ­astnefnda er til umrŠ­u hÚr. Villtum laxastofnum hefur hnigna­ ß sÝ­ustu ÷ld, vegna ßhrifa ofangreindra ■ßtta og annarra. T÷luvert hefur ßunnist Ý a­ draga ˙r ßhrifum sumra ■essara ■ßtta, en erf­amengun er mun erfi­ari vi­fangs.

Norskur eldislax er rŠkta­ur stofn, me­ a­ra erf­asamsetningu en villtur lax. Me­ kynbˇtum Ý fj÷lda kynslˇ­a var vali­ fyrir eiginleikum sem gera hann heppilegan Ý eldi, t.d. stŠr­, kyn■roska og vaxtarhra­a. ┴ ═slandi hˇfust kynbŠtur ß laxi ß sÝ­ustu ÷ld, en ■eim var hŠtt ■egar ljˇst var a­ norski laxinn ˇx mun hra­ar og betur. Allur eldislax hÚrlendis er norskur a­ uppruna.

KynbŠtur breyta erf­asamsetningu tegunda. ┴kve­in gen, sem eru fßtÝ­ Ý villtum laxi, jukust Ý tÝ­ni vi­ rŠktun eldislaxins. ŮvÝ er hann erf­afrŠ­ilega frßbrug­inn villtum stofnum Ý Noregi og ß ═slandi. Norskir erf­afrŠ­ingar sko­u­u Ý fyrra erf­abreytileika Ý 4.500 genum Ý villtum laxi og eldislaxi. ┌t frß ■essum upplřsingum mßtu ■eir erf­amengun Ý villtum stofnum. Rannsˇknin nß­i til r˙mlega 20.000 fiska Ý 125 ßm, frß Su­ur-Noregi til Finnmerkur. Ůeir fundu ßkve­nar erf­asamsŠtur sem einkenna eldislax og athugu­u hvort ■Šr mŠtti finna Ý villtum laxastofnum og hversu algengar ■Šr vŠru. Ůannig var hŠgt a­ meta erf­abl÷ndun Ý hverjum villtum stofni, ß skalanum 0 til 100 prˇsent.

Ni­urst÷­urnar eru skřrar. Einungis ■ri­jungur stofnanna (44 af 125) var laus vi­ erf­amengun. Annar ■ri­jungur stofnanna (41) bar vŠg merki erf­abl÷ndunar, ■.e. innan vi­ 4% erf­amengun, og ■ri­ji parturinn (40) sřndi mikla erf­abl÷ndun (■.e. yfir 4%).

Slßandi er a­ 31 stofn var me­ 10% erf­amengun e­a meiri. Flestir mengu­ustu stofnanir voru ß vesturstr÷ndinni ■ar sem flestar fiskeldisst÷­var eru. Miki­ menga­ir stofnar fundust einnig sy­st og nyrst Ý Noregi. VÝsindamennirnir reyndu ekki a­ meta ßhrif erf­amengunar ß lÝfvŠnleika stofnanna, en a­rar rannsˇknir benda til ■ess a­ ■au sÚu neikvŠ­. ┴stŠ­an er s˙ a­ villtir stofnar sřna marghßtta­a a­l÷gun a­ umhverfi sÝnu, Ý tilfelli laxa bŠ­i a­ ferskvatni og sjˇg÷ngu. Eldisdřr eru valin fyrir ßkve­na eiginleika, og vi­b˙i­ a­ ■au standi sig illa Ý villtri nßtt˙ru (hvernig spjara alisvÝn sig Ý Hei­m÷rk?). Eldislaxar hafa minni hŠfni Ý straumvatni e­a sjˇg÷ngu. Sama mß segja um afkvŠmi sem ■eir eignast me­ villtum fiski.

Erf­amengun byggist ß genaflŠ­i ß milli hˇpa. GenaflŠ­i er e­lilegur hluti af stofnerf­afrŠ­i villtra tegunda, en ■egar genaflŠ­i er frß rŠktu­u afbrig­i Ý villta tegund er hŠtta ß fer­um. HŠttan er sÚrstaklega mikil ■egar rŠkta­i stofninn er miklu stŠrri en sß villti. Ůa­ er einmitt tilfelli­ Ý Noregi. Ůar er um 2.000 sinnum meira af laxi Ý eldisst÷­vum en Ý villtum ßm. ١tt ˇlÝklegt sÚ a­ eldisfiskur sleppi, eru st÷­varnar ■a­ margar a­ strokufiskar eru hlutfallslega margir mi­a­ vi­ villta laxa. Me­alfj÷ldi strokulaxa sem veiddir eru Ý norskum ßm er um 380.000 ß ßri. Ef stˇr hluti hrygnandi fisks Ý ß er eldisfiskur, er hŠtt vi­ a­ erf­afrŠ­ilegur styrkur sta­bundna stofnsins minnki.

Er hŠtta ß a­ genamengun frß norskum eldisfiski spilli Ýslenskum laxi? ŮvÝ mi­ur er hŠttan umtalsver­. Villtir Ýslenskir og norskir laxar eru ekki eins, ■vÝ a­ a.m.k. 10.000 ßr eru sÝ­an sameiginlegur forfa­ir ■eirra nam straumv÷tn sem opnu­ust a­ lokinni Ýs÷ldinni. Munurinn endurspeglar a­ einhverju leyti s÷gu stofnanna og ˇlÝka a­l÷gun a­ norskum og Ýslenskum ßm. Eldislaxinn er laga­ur a­ norskum a­stŠ­um og eldi, og hŠtt er vi­ a­ blendingar hans og Ýslenskra fiska hafi minni hŠfni vi­ Ýslenskar a­stŠ­ur.

═ ljˇsi vÝ­tŠkra hugmynda um auki­ laxeldi, t.d. ß Vestfj÷r­um, er e­lilegt a­ kalla eftir var˙­ og vanda­ri vÝsindalegri ˙ttekt ß hŠttunni ß erf­abl÷ndun, ekki bara ß innfj÷r­um heldur einnig ß Vestur- og Nor­urlandi. Íruggasta eldi­ er Ý loku­um kerfum, sem eru a­ ry­ja sÚr til r˙ms erlendis, og mun au­velda fiskeldisfyrirtŠkjum a­ fß vottun fyrir umhverfisvŠna framlei­slu.


ź SÝ­asta fŠrsla | NŠsta fŠrsla

Athugasemdir

1 Smßmynd: Jˇn ١rhallsson

Munum a­ Ýslenski laxinn og norski eldislaxinn er ásama tegundin

(Salmo Salar).

Ef a­ vi­ myndum spyrja Ýslenskar konur hvort a­ ■Šr mynu frekar vilja eignast barn me­ GÝsla ß Upps÷lum og segja Ýslenskt jß takk e­a a­ sofa hjß norskum vaxtarrŠktarmanni?

Hvorn kostinn myndu ■Šr velja?

HÚrna getur veri­ um rŠ­a genabl÷ndun sem a­ gŠti alveg eins veri­ jßkvŠ­ fyrir ■rˇunina.

Ţtarefni um eldisa­fer­ir:

http://thjodarskutan.blog.is/blog/thjodarskutan/entry/1310452/

--------------------------------------------------------------

╔g hef meiri ßhyggjur af genabl÷ndun ß milli hvÝtra kvenna og bl÷kkumanna/asÝub˙a.

Jˇn ١rhallsson, 5.1.2017 kl. 12:29

2 Smßmynd: Eyjˇlfur Jˇnsson

SŠll Arnar, ■etta mun fara til fjandans ef ■essi hentistefna heldur ßfram. Allt fer ˙t Ý ÷fgar hÚr og allir Štla a­ ver­a millar. ╔g skrifa­ist ß vi­ Sandberg fiskimßlarß­herraáNoregs um a­ fß alla greinina upp ß land og ■arme­ l˙savandamßlin ˙r s÷gunni. ┌r s÷gunni ver­a lÝka ■essi slys semáfylgja ■essu braski Ý allskonar ve­rum ogáskemmdir Ý ofanßlag. Uppß landi er bara ein fjßrfesting Ý kerin svo koma dŠlur og r÷r og ■arme­ er mest÷ll fjßrfestingin komin, en slßturh˙s eru ekki alltaf me­ Ý sama rekstri (samslßtrun). Ůessi stˇra fjßrfesting Ý bßtum og margf÷ldum mannafla losnar ma­ur alveg vi­ og mß ■ß minkaárekstrarkostna­inn allverulega, sumir meina 75%. En ■etta er ═sland og alliráfinna upp hjˇli­ uppß nřtt.

Eyjˇlfur Jˇnsson, 5.1.2017 kl. 22:26

BŠta vi­ athugasemd

Ekki er lengur hŠgt a­ skrifa athugasemdir vi­ fŠrsluna, ■ar sem tÝmam÷rk ß athugasemdir eru li­in.

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband